Har du lyst til at hygge og spise overskudsmad hver fredag eftermiddag? Såkom forbi Fredagscaféen i Foreningshuset på Vejlebrovej 45b i Ishøj, hvor vi mødes hver fredag fra kl. 14 til 16.

Vi får overskudsmad fra rådhusets kantine og plejecentret Kærbo, og når vi er færdige med at spise, er der mulighed for at tage resterne med hjem i poser og bokse.

Fredagscaféen hjælper mange af dem, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen, og derfor har svært ved at få pengene til at slå til.

Der er ingen tilmelding – det eneste du skal gøre er at møde op med dit gode humør – og så være med til at hygge og spise med os andre og sige god weekend. Kontakt Sekretariatet for Vores Ishøj, hvis du vil høre mere om Fredagscaféen – KLIK HER.

Fredagscaféen handler om at hygge sig og om at undgå madspild. For Jette og Kenneth handler det dog om mere end det. Hør dem fortælle, hvorfor de kommer i caféen fredag efter fredag og altid går glade derfra.

Videre til værktøjslinje